Vulkaner

(NB: Der skete desværre et teknisk problem, da billederne skulle fra GIS computeren og over på vores computere, så ALLE vulkanbillederne er desværre blevet slettet. Vi ville ellers også gerne have vist hvor forskellige vulkaner typisk ligger ud fra GIS computerne)
 

Vulkaner
er steder hvor jordkloden kan komme af med nogen af dens indre varme. En vulkan består af et magmakommer, som ligger 5-10 km under jorden. Når en vulkan går i udbrud vil magmaen altid komme ud til jordoverfladen. Dette skyldes at magmaen har lavere massefylde end den faste klippe, som der er omkringliggende. En anden årsag til at der kommer et vulkanudbrud, er ved at pladegrænser støder ind i hinanden og skaber et tryk. Magmaen vil altid komme ud af vulkanen, men der er tale om forskellige måder som magmaen kan komme ud på. Magmaen, som bliver dannet af smeltet bjergmasse massefylde har en massefylde 2,8 g/cm³ hvor den faste klippe har en massefylde på 3,3 g/cm³.

Når man taler om vulkaner, er et kerneudtryk viskosteten, som er et udtryk for konsistensen af et materiale. Magmaens viskositet afhænger hvordan kvartsindholdet er, hvor meget indhold af vand der er, temperaturen og mængden af gas der er blevet opløst i det.
 

 

På billedet ses verdens vulkaner. Det kan tydeligt ses, at de ligger langs med pladegrænserne.

Vulkantyper

Der er tre ting som er med til at kategorisere en vulkan. Hvordan den bliver dannet, hvilket materiale den bliver dannet af, og så formen på den. Der findes fem forskellige slags vulkaner, skjoldvulkan, stratovulkan, eksplosionsvulkan, spaltevulkan og supervulkan.

Skjoldvulkaner er flade, pga meget tynd lava. Når lavaen er meget tynd, vil den også kunne sprede sig over store afstande når den er gået i udbrud.

Stratovulkaner har stejle sider, og har med højt vandindhold og tyktflydende lava, vil trykket blive større end skjoldvulkanen, men dermed vil der også gå længere tid mellem at vulkanen går i udbrud.

Eksplosionsvulkaner er opbygget som en stratovulkan, dog er indholdet af gas meget større. Hvis der er stort nok tryk under vulkanens udbrud, vil hele ”hatten” af vulkanen blive sprunget af, og der vil komme et calderakrater.

Spaltevulkaner laver ikke en enkelt stor kanal ved et udbrud, men en lang spalte, hvor magmaen vil blive skudt ud af. Sådanne spalter kan være flere kilometer lange og kan tit findes ved konstruktive pladegrænser.
Supervulkaner er vulkaner som skyder over 1000 km³ vulkansk materiale ud. Supervulkaner kan have stor betydning på jorden som den er nu, da den vil kunne ødelægge klimaet med sin meget varme som den kaster ud på kloden, men også fordi en stor del af kloden ville kunne blive dækket med aske. En supervulkan opbygges over 50000 år, og har et højt gasindhold. Og når så trykket bliver stort nok vil en kæmpe eksplosion finde sted.
 

På billedet ses et udsnit fra adenner golfen. De høje steder på kortet, altså de brune steder, har siddet sammen, men den konstruktive pladegrænse har ført dem væk fra hinanden. Derfor er der også mange vulkaner i sporet efter dem. Især Stratovulkaner.