Jordskælv

Jordskælv opstår, er det fordi at to af de tektoniske plader bevæger sig forbi hinanden overstiger et bestemt tryk, som gør at de to plader rykker sig væk fra deres normale position næsten klistret sammen, til at lave dybe render. 

Et af de mest kendte steder med jordskælv, er San Andreas forkastningen i USA. Forkastningen der er speciel grundet at pladerne går med hhv. SØ og NV og derfor kører hver sin vej (læs mere om pladetektonik i afsnittet om emnet). De to plader kører hver sin vej med 5,6 cm per år. Det største skælv ved forkastningen var i 1907, og havde hele 7,9 på Richterskalaen, som jeg vil beskrive senere.  Der har de sidste mange tusinde år, været et kraftigt jordskælv hvert ca. 100 år, og siden man ikke har haft et så kraftigt et siden 1907, vil der teoretisk set være stor mulighed for endnu et jordskælv omkring San Fransisco indenfor de næste par år.
¨
På billedet ses San andreasforkastningen. Vi havde desværre problemer med Gis her igen, så det blev et billede fra google.

Richterskalaen

Når et jordskælv skal måles gøres det på den logaritmiske skala Richterskalaen, som er opkaldt efter seismologen med samme navn, Francis Richter. Da skalaen er logaritmisk, betyder det at den er meget stigende, faktisk er hvert tal den går op, 10 gange kraftigere end sidste tal. Det højeste målte er lige under 9. Derfor var jordskælvet i 1907 meget højt og kraftigt.

På billedet ses, at ved den bevarende grænse er der få udslag for jordskælv. Men da den bevarende grænse bliver til konstruktiv og destruktiv, bliver der mange flere jordskælv.

Igen kan man se at der ved den destruktive grænse opstår mange jordskælv.

http://da.wikipedia.org/wiki/Jordsk%C3%A6lv

http://www.denstoredanske.dk/It%2c_teknik_og_naturvidenskab/Geologi_og_kartografi/Seismologi/Richterskalaen

Vulkaner

(NB: Der skete desværre et teknisk problem, da billederne skulle fra GIS computeren og over på vores computere, så ALLE vulkanbillederne er desværre blevet slettet. Vi ville ellers også gerne have vist hvor forskellige vulkaner typisk ligger ud fra GIS computerne)
 

Vulkaner
er steder hvor jordkloden kan komme af med nogen af dens indre varme. En vulkan består af et magmakommer, som ligger 5-10 km under jorden. Når en vulkan går i udbrud vil magmaen altid komme ud til jordoverfladen. Dette skyldes at magmaen har lavere massefylde end den faste klippe, som der er omkringliggende. En anden årsag til at der kommer et vulkanudbrud, er ved at pladegrænser støder ind i hinanden og skaber et tryk. Magmaen vil altid komme ud af vulkanen, men der er tale om forskellige måder som magmaen kan komme ud på. Magmaen, som bliver dannet af smeltet bjergmasse massefylde har en massefylde 2,8 g/cm³ hvor den faste klippe har en massefylde på 3,3 g/cm³.

Når man taler om vulkaner, er et kerneudtryk viskosteten, som er et udtryk for konsistensen af et materiale. Magmaens viskositet afhænger hvordan kvartsindholdet er, hvor meget indhold af vand der er, temperaturen og mængden af gas der er blevet opløst i det.
 

 

På billedet ses verdens vulkaner. Det kan tydeligt ses, at de ligger langs med pladegrænserne.

Vulkantyper

Der er tre ting som er med til at kategorisere en vulkan. Hvordan den bliver dannet, hvilket materiale den bliver dannet af, og så formen på den. Der findes fem forskellige slags vulkaner, skjoldvulkan, stratovulkan, eksplosionsvulkan, spaltevulkan og supervulkan.

Skjoldvulkaner er flade, pga meget tynd lava. Når lavaen er meget tynd, vil den også kunne sprede sig over store afstande når den er gået i udbrud.

Stratovulkaner har stejle sider, og har med højt vandindhold og tyktflydende lava, vil trykket blive større end skjoldvulkanen, men dermed vil der også gå længere tid mellem at vulkanen går i udbrud.

Eksplosionsvulkaner er opbygget som en stratovulkan, dog er indholdet af gas meget større. Hvis der er stort nok tryk under vulkanens udbrud, vil hele ”hatten” af vulkanen blive sprunget af, og der vil komme et calderakrater.

Spaltevulkaner laver ikke en enkelt stor kanal ved et udbrud, men en lang spalte, hvor magmaen vil blive skudt ud af. Sådanne spalter kan være flere kilometer lange og kan tit findes ved konstruktive pladegrænser.
Supervulkaner er vulkaner som skyder over 1000 km³ vulkansk materiale ud. Supervulkaner kan have stor betydning på jorden som den er nu, da den vil kunne ødelægge klimaet med sin meget varme som den kaster ud på kloden, men også fordi en stor del af kloden ville kunne blive dækket med aske. En supervulkan opbygges over 50000 år, og har et højt gasindhold. Og når så trykket bliver stort nok vil en kæmpe eksplosion finde sted.
 

På billedet ses et udsnit fra adenner golfen. De høje steder på kortet, altså de brune steder, har siddet sammen, men den konstruktive pladegrænse har ført dem væk fra hinanden. Derfor er der også mange vulkaner i sporet efter dem. Især Stratovulkaner.

Befolkningstæthed ved udsatte områder

Der er steder i verden, hvor at befolkningstætheden er meget tæt selvom risikoen for jordskælv og andre naturkatastrofer kan indtræde.

Japan er et af de mest befolkede lande i verden, deres befolkning er samlet meget kompakt i de store byer, mens der ikke bor så mange på "landet". Selvom Japan har denne tætte befolkningstæthed har de ofte små jordskælv som er lavere på richter-skalaen, mens de større jordskælv som er langt højere på richter-skalaen senest har været der i 2011 og 1995, hvor flere end tusinder mennesker døde. Derudover har Japan også omkring 40 aktive kegle vulkaner med store kratere. Japan har også haft tsunamie ødelæggelser og mange andre naturkatastrofer. Det sker fordi at Stillehavet er omgrænset af destruktive pladegrænser, som også symbolisere mange vulkaner og mange små jordskælv, dog med nogle store en gang i mellem. http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Japan/Japan_generelt/Japan_(Geografi) 

Herunder ses et billede af Stillehavs-pladen og den Filippinske plades påvirkning på Japan. Dette jordskælv er fra 2011- ulykken.  

San Francisco er et tæt bebygget område i Californien, hvor der ofte er små jordskælv, da staten ligger i mellem 2 af jordens kontinentplader,  disse jordskælv har ikke de store ødelæggelser og personskader. Der er dog observeret store rystelser i San Franciscos område i de seneste år, i 1989 var der et kæmpe skælv, hvor flere broer blev beskadiget og nogen kollapsede. San Francisco kendte Bay Bridge blev også beskadiget, det tog nogen år at få genopbygget den igen. Det største observeret jordskælv i San Francisco var i 1906, hvor næsten hele byen blev beskadiget, da gasrør begyndte at brænde og sætte ild til store dele af byen, her døde mange tusinder af mennesker. Grunden til disse mange små jordskælv og men nogle enkelte større jordskælv, er fordi Stillehavet ligger ude ved vestkysten af San Francisco. Ved stillehavet er der mange omgrænset af destruktive pladegrænser som skaber disse jordskælv. Ligesom i Japan. Men i dag bor der endnu flere i San Francisco end den gang ulykken skete, folket frygter ikke jordskælvene. Man er også begyndt at lave bedre og mere jordskælvssikrede huse, til de områder i verden, hvor der er flest jordskælv.
http://www.highways-usa.com/rejsetips/naturkatastrofer.php



Da vi valgte den by(San Francisco)/stat(Californien) og dette land(Japan), kiggede vi på vores GIS- computerprogram, hvor der var mange jordskælv og stor befolkningstæthed. Vi tog derefter nogle billeder af dette, men billederne kunne derefter ikke åbnes på vores egne computere, da vi manglede GIS- programmet. Det fungere desværre ikke, men vi har forstået formålet med dette program.

Midtatlantiske højryg og subduktionszone

Midtatlantiske højryg

Den midtatlantiske højryg ligger nogenlunde centralt imellem Afrika og de Amerikanske kontinenter. Højrygen er en meget lang og relativ bred undersøisk bjergkæde der strækker sig næsten hele vejen lodret igennem kloden. Højrygen dannes fordi vi her har en konstruktiv pladegrænse der driver fra hinanden, hvilket blev påbegyndt for ca. 175 millioner år siden. Dette ses også på vores billede, der viser at alderen af de yderste rækker er næsten 180 millioner år gamle.  Når pladerne jo bevæger sig fra hinanden, er der mulighed for magma at flyde op, og dette lig sig som lag oven på hinanden og danner nærmest en bjergkæde. Langs den meget lange højderyg er der nogle få steder med vulkanismen. Bl.a. er det sådan at øen Island er blevet dannet (nogle påstår dog anderledes)

http://da.wikipedia.org/wiki/Midtatlantiske_ryg

Her ville vi have haft et billede af atlanter havet, både med en topologisk måling af dybden m.v., også alderen af oceanbunden, samt afstanden til kysten. Dette virker desværre ikke, så det er heller ikke muligt at bestemme bevægelsen pr. år, men det vil være således:

Totaleafstand / alder = afstand pr. år

                                                                                                                                                                        

Subduktionszone

En subduktionszone er lidt det modsatte fænomen, da dette opstår ved de destruktive pladegrænse. Det typiske er at se nær en oceanbundsplade der synker ind under et kontinents plade. Selve zonen hvori denne subduktion foregår, vil der være mulighed for vulkanisme, da der typisk er en masse af oceanbundens plade som bliver til gas, med stor varme og tryk. Langs kysten kan der derfor ses denne zone ved et meget dyb grav eller bestemte geologiske tegn.

http://da.wikipedia.org/wiki/Subduktion

Her var den et topologisk billede af subduktionszonen langs Thailand og Indonesien -  Billedet virker heller ikke, det vil dog vise en meget tydeligt hul lige omkring pladegrænsen. 

Wilsons Cyklus

Kontinenternes bevægelse består af 3 faser, åbningsfase, stagnationsfase og lukkefase.

Åbningsfasen sker ved en varmeophobning under kontinentet. Kontinentet består af granit og kontinentpladerne er tykkere end oceanpladerne som består af sand. Der opstår en konstruktiv pladegrænse, det ses for eksempel ved Atlanterhavet.

Stagnationsfasen vises ved at oceanbunden er stabil. Den er ikke voksende, og består af både konstruktive og destruktive pladegrænser for eksempel ved Sydamerikas kyst.

Lukningsfasen ses ved at det kun er destruktive pladegrænser, der gør at kontinenterne samles og i det destrueres oceanbunden, for eksempel ved middelhavet.

Her ses cyklussen forklaret med billeder, hvor det ses hvordan pladegrænsen udvikles og hvordan kontinentet og havet flytter sig imellem hinanden.

Pladegrænser

Pladetektonik
er en teori, om at jordens ydre lag, består af en masse plader i 2 lag. Den øverste hedder lithosfæren og er kold og stiv, under den ligger asthenosfæren, som er mere flydende og varm. Forskellen på viskositet gør at pladerne kan flyde rundt mellem hinanden. De opdeles i kontinent og oceanbund. Drivkræften skyldes et varmeoverskud i jordens indre og tyngdekræften. Dette skaber konvektionsstrømme, som har et stort tryk og høj varme, hvilket får pladerne til at bevæge sig. Når pladerne møder hinanden er der en såkaldt grænse.

Den konstruktive pladegrænse:
Her driver pladerne fra hinanden. Det typiske kendetegn er mange vulkaner og en god portion jordskælv. Jordskælv er dog ofte kun er middel styrke. Vulkaner er både undersøiske, men de få der ligger over vandet er ofte skjoldvulkaner. Dette er dog sjældent, og vores eneste sted var uden for Mexico's vestkyst

Her er billedet ved Afrika, hvor man kan se at Somalia er ved at bryde fri fra kontinentet. Her ses der mange vulkaner og nogle jordskælv.

Den destruktive pladegrænse:
Her rammer to plader hinanden og der kan ske forskellige ting. Hvis det er en oceanbund der møder et kontinent, vil den tunge oceanbund gå under den anden. Hvis to kontinenter mødes har de ofte nogenlunde samme densitet kan de kolidere med hinande, og her dannes ofte bjerge. Et typisk kendetegn ved destruktive er at der er få vulkaner, men rigtig mange jordskælv. De jordskælv der så er, er meget differentieret, men det sker dog at de kan nå meget store styrker. Vulkantypen ved destruktive er ofte stratovulkaner.

Her ses en destruktiv pladegrænse hvor Indien bryder ind i den euroasiske kontinentplade. Her er der rigtig mange jordskælv, der dog ikke er for dybe, men stadig har stor styrke. Vulkanismen her er lav, men den kan dog sagtens være større ved en destruktiv grænse

Den bevarende pladegrænse:
Dette er fænomenet når pladergrænser glider ved siden af hinanden. Dette er ofte mere fredeligt end de tidligere nævnte. De meget få vulkaner der er, er enten undersøiske eller stratovulkaner.

Her ses en bevarende pladegrænse i den mexikanske golf. Der er meget lille del af vulkanisme og jordskælv lige ved denne grænse, men på kanten med den destruktive er mængde af små ikke dybe jordskælv meget stor.

Hotspot:
Er et område midt på en plade, der alligevel har vulkanisme, hvilket er blevet skabt af konvektionsstrømmene.

Her ville vi havde lagt et billede af Hawaii's hotspot, hvor der var tydeligt at vulkanismen aftog og at øerne lansomt gled væk fra hotspottet, men billede virker ikke.


Uddybes i Wilsons Cyklus blog indlægget.

Geologisk Landskab

Gruppen er bestående af: Alexander Milland, Aske Jepsen og Philip Ussing fra 2.I
Afleveres den 30. Jan. 2013